LEVESTEDER OG LEVEVIS
Nordøstatlanten er havtaskens foretrukne levested, og man mistænker faktisk, at den i takt med den globale opvarmning trækker stadigt længere mod nord. Engang sagde man, at Island var det nordligste sted for havtasken, men nu findes den også ved Grønland. Sydligt går den helt ned til Mauretanien omkring Afrikas vestligste punkt.
I Danmark er det primært i Nordsøen, Skagerrak og det nordlige Kattegat, man kan løbe på havtasken. Den lever på havbunden fra omkring 20 meter og ned til 1.000 meter, men den kan også søge endnu dybere ned. Den kan også forlade bunden og svømme frit i vandet.
Det meste af tiden bruger den dog gravet ned i havbunden, hvor den anvender to lysende “antenner” til at lokke fisk til, inden den bruger sin brede mund til at skovle dem ind.
KENDETEGN
Meget kan siges om havtaskens udseende, men køn er den ikke. Fladtrykt med et meget stort hoved og en meget bred mund med et sæt særdeles spidse tænder. Fra den brede mund spidser den ind, som man nærmer sig halen med to store finner på siden cirka midtvejs. Dem bruger havtasken til at kravle med på havbunden.
Farven varierer efter omgivelserne for bedre at kunne skjule sig for sit bytte, men når den er død bliver den ofte mørkebrun. Bugen er hvid med en blålig tone. Normalt kan havtasken blive helt op til to meter lang og veje op til 40 kg. Den fanges ofte, når den er omkring en halv meter lang.
Her fanges fisken
Sæson
GASTRONOMISK
Havtasken er en yderst eftertragtet og fremragende spisefisk med hvidt, fast kød, der er velegnet til at dampe og stege. Når den er tilberedt minder kødet mere om kødet fra en hummer end fra andre fisk. Benene og hovedet er fremragende til at koge fond på.
Specielt for havtasken spiser man også kæberne, der eksempelvis kan marineres og komme på grillen. Leveren blev tidligere betragtet som havets foie gras og er stadig en delikatesse i Japan under navnet ankimo.
SUNDHED
Havtasken er en meget mager fisk med kun 0,4 g. fedt/100 gram. Den indholder desuden mange sunde n-3 fedtsyrer.
MADHISTORIE
I gamle dage var havtasken yderst heldig, hvis den overlevede en tur i fiskernes net. Ikke fordi den var eftertragtet; tværtimod. Der går historier om, at når fiskerne fangede havtasken, smed de en stor sten ned i det stor gab og lod fisken synke til bunds. Svenskerne var så bange for havtaskens drabelige udseende, at de aktivt forsøgte at undgå, at fisken kom op på fiskekutteren. Man mente simpelthen, at en havkat betød død.
Senere blev den en attraktion - igen ikke kulinarisk - for i 1858 viste en rækker fiskere en havtaske frem for penge på et hotel i Skovshoved. Blev den landet, blev den solgt i filéter og solgt til Italien. Selvom fiskerne ikke var meget for den, så er der dog også i 1800-tallet beskrivelser af havtasken som velsmagende. Og leveren har været brugt til trankogning.
I løbet af 1900-tallet blev den mere populær og i flere fiskerbyer overvandt man overtroen og begyndte at sætte pris på havtasken. Det gjorde man også i Tyskland, der i 1936 aftog en del af de i Danmark landede havtasker.
I de forgangne årtier har havtasken fundet en plads som en meget eftertragtet fisk. Eksempelvis kunne fiskerne i Skotland i 1992 få dobbelt så mange penge for havtaske, som de kunne for torsk. I dag er den meget eksklusiv på grund af den specielle kødstruktur, det kan minde om hummerens og som samler sig ved ved tilberedning. Og så er den selvfølgelig populær på grund af dens fremragende smag.