LEVESTEDER OG LEVEVIS
Udbredelsen af taskekrabben starter ved den græske kyst i Det Ioniske Hav, og derfra findes den sådan set på samtlige kyster hele vejen op til omkring Tromsø i Norge. Den søger også ind i Skagerrak og videre ind i Kattegat.
Taskekrabben findes, hvor der er sten- eller klippebund og her lever den i store mængder på mellem 1 og 50 meters dybde. Om sommeren tæt på kysten; om vinteren længst væk fra kysten. Modsat eksempelvis hummeren er taskekrabben meget mobil og vandrer op mod 100 kilometer.
KENDETEGN
Taskekrabben har en bred, oval form med to store og kraftige klør, der stikker ud forrest på siderne. Bag klørene har taskekrabben fire ben på hver side. Formen minder om en gammeldags patrontaske, og det er også derfra, at taskekrabben har fået sit navn.
Skjoldet på oversiden er ofte rustbrunt, men kan nogle steder være gulligt og ved unge krabber lilla. Spidsen på kløerne er sort. Undersiden af krabben er lys med rødlige toner. Sædvanligvis er skjoldet omkring 20 centimeter bredt, men det kan blive op til 30 centimeter.
På oversiden ligner han og hun hinanden, men de kan adskilles fra hinanden ved at se på undersiden af krabben. Hannen har en smal hale, der er bøjer ind under kroppen. Hunnens hale gør det samme, men her er den markant bredere. At kunne adskille hannen fra hunnen er vigtigt, da kødet i hunkrabbens krop smager bedre end hos hannen. Kødet i kløerne smager ens.
Her fanges krabberne
Sæson
GASTRONOMISK
Vores gastronomiske forhold til krabben er lidt specielt herhjemme. Vi foretrækker og spiser næsten udelukkende kun kløerne på krabberne. På den anden side af Kattegat spiser de med stor glæde kødet i kroppen, og det samme gør sig gældende i Sydeuropa.
Når vi spiser kløerne herhjemme, koges de først og pilles derefter ud af kloens hårde skal - oftest ved bordet. Det er et møjsommeligt arbejde, men man belønnes med fast, lyst og velsmagende kød, der oftest spises med et stykke brød og en urtedressing til.
Kødet inde i kroppen er både helt lyst som kløernes og også brunt og mere løst i strukturen. Det meste af kroppen kan spises, men mavesækken og gællerne skal fjernes inden. Krabben egner sig også godt til gratinering i ovnen.
SUNDHED
Kødet fra taskekrabben er magert og med et højt indhold af jod, selen og zink samt A-, E- og B12-vitamin.
MADHISTORIE
I Danmark landede man i 2018, 313 tons krabber - de fleste som bifangst. Samme år landede man i England alene 25.500 tons taskekrabber. Det illustrerer meget godt forskellen, hvordan vi ser på taskekrabberne herhjemme og på den anden side af Nordsøen.
Krabber fanges via ruse, og ofte når man har jagtet andre rusedyr som ål, rejer eller hummer, har krabben sneget sig med op. Især når man fiskede efter hummer, var krabberne en hyppig bifangst, og omkring Lønstrup var det en fast aftale, at manden der stod for at hale båden på plads efter fiskeriet blev betalt med krabberne.
Andre steder i landet kom krabberne ikke med ind på land. Fra Læsø er der beskrivelser af, at man trådte krabberne ihjel på dækket eller smadrede dem mod kanten af skibet. Generelt blev krabben betragtet som vandets skadedyr, der ødelagde net, ruser eller klemte den rigtige fangst ihjel. En fisker fra Bogense anslog i år 1910, at han årligt mistede 4.000 kroner på grund af krabberne.
Når det er sagt, så er krabberne også blevet spist og ikke kun i trange tider og af fattigfolk. Frk. Jensen har sin kogebog fra starten af 1900-tallet en opskrift på krabber, som skal tilberedes som hummer. Serveres med eddike, peber og olie. Også hun har dog kun fokus på kødet på klosaksene.
I Lemvig hylder man årligt krabben med en festival, hvor man nøder folk til at spise hele dyret og ikke kun kløerne, som ellers er kutyme herhjemme.