
Pil og hak zittauerløg og hvidløg fint. Pluk, skyl og hak koriander, og hak også stilkene fint. Rør kødet med halvdelen af de hakkede løg, hvidløg samt halvdelen af korianderen. Smag til med ca. 2/3 af krydderiblandingen samt salt og peber. Hvis du har et enkelt æg, kan du med fordel røre det i sammen med en lille smule mel eller rasp.
Rul farsen til små kødboller på størrelse med en lille bordtennisbold. Kødbollerne steges på en meget varm pande i lidt neutral olie, til de er gyldne, sprøde og næsten gennemstegte. Kom det sidste krydderi samt de sidste hakkede hvidløg og løg på panden med kødbollerne, og rist igennem i et par minutter. Kom de flåede tomater på sammen med lidt vand (ca. den halve mængde vand i forhold til tomat), og lad saucen og kødbollerne simre under låg i 5-10 min. ved svag varme. Smag saucen til med salt, sukker og sort peber.
Skær salaten i mundrette stykker, og kom den i iskoldt vand. Slyng den tør i en salatslynge.
Pande (kokkens anbefaling): Varm tortillaerne én efter én på en brandvarm pande uden fedtstof, til de begynder at blive gyldne med mørke pletter. Endnu bedre er det at vende dem lynhurtigt direkte på en rødglødende kogeplade lynhurtigt. (Duer ikke på induktion og gas). Hold tortillaerne lune i et fugtigt viskestykke, efterhånden som de er klar.
Mikrobølgeovn: Den nemme og alternative måde at lune dine tortillas på, er at pakke dem ind i et godt fugtigt viskestykke og varme dem på fuld skrald i en mikrobølgeovn i et par minutter alt afhængig af ovnens watt og styrke.
Som vist på billedet. Drys med det sidste koriander. Pynt med creme fraiche og smuldret ost.
Mexicansk krydderiblanding indeholder:
35% spidskommen 10% paprika, 10% chipotle chili, 10% oregano, 10% sort peber, 10% ancho mulato chili, 5% pasilla chili, 5% løgpulver, 5% hvidløgspulver
Queso fresco er en lækker sag, som vi og Grand Fromage selv har udviklet i samarbejde med det lille landsbymejeri i Onsild i Nordjylland. Ideen blev født da vi var på udkig efter en dansk ost, der mindede om den mexicanske Oaxaca ost "queso fresco". Osten fremstilles af økologisk mælk fra køer der bl.a græsser på engdragene langs Gudenåen. Ostens oprindelse er Mexico og Sydamerika hvor den anvendes i mange retter. Osten er mild og med en fin mælkesmag, hvilket også gør den egnet til stegning.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften