Skær top, bund og skal af grapefrugter og appelsiner og skær segmenterne ud – det er kun det rene frugtkød, der skal anvendes. Skræl avocadoen, del den i to, fjern stenen og skær kødet i tern. Bland grapefrugt- og appelsinsegmenter forsigtigt sammen med avocadotern og bred dem ud i et fad – evt. ovenpå blandet grøn salat. Pisk honning, olivenolie, sød chili, koriander og lidt salt sammen og hæld dressingen over salaten. Kværn til sidst lidt sort peber henover og server til fx fisk eller lyst fjerkræ.
Kommentarer og forslag til opskriften