0
Baccalà (saltet torsk) alla pizzaiola
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Torsk, Mælk

Fremgangsmåde

Baccalà alla pizzaiola er en ultra-klassisk italiensk fiskeret, der normalt laves med saltet og tørret torsk. Her er den lavet med frisk torsk der blot saltes let et par timer.

Fisk: Skær torskeryggen ud i 12 medaljoner af ca. 50 gram stykket og drys dem med 3 spsk. havsalt og vend det godt rundt. Lad torsken salte let i køleskabet i 2-3 timer før du skyller dem hurtigt i koldt vand og drypper dem af på lidt køkkenrulle.

Pizzaiola: Kom olivenolie på en stor pande og tilsæt hvidløg der er skåret i tynde skiver. Sautér indtil de er gyldne uden at blive mørke. Hak skalotteløg fint og tilsæt til hvidløget sammen med kapers, oliven, salt, peber og halvdelen af oreganoen der er hakket font. Skær tomater i tern af ca. 1 x 1 cm og halver sherrytomater og tilsæt til panden, lad det simre i 8-10 minutter. Vend lidt hakket bredbladet persille i og fordel derefter torsken i saucen og kog ved svag varme i 3-4 minutter under låg. Skær mozzarellaen i skiver og fordel den nu ovenpå torsken. Sluk for blusset og lad det stå og hvile i 5 minutter med låg på, indtil mozzarellaen er smeltet. Drys oregano på toppen.

Servér med godt brød og evt. lidt stegt eller grillet polenta dertil.

Fif: Denne ret er så enkel at den kræver de allerbedste råvarer - køb gode oliven, ordenlige kapers og brug en god olivenolie. Og HUSK at tomaterne SKAL være supermodne - hellere gode tomater fra dåse end småblege danske "vinter-drivhustomater".

Bonusinfo

Skagenfoods udvalgte sorte oliven er Leccino oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?