0
Bagt blomkål på bulgur med appelsin, rosiner & yoghurt

Bagt blomkål på bulgur med appelsin, rosiner & yoghurt

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

blomkålras el hanout
1 min.
Blomkål

Tænd ovnen på 220 grader varmluft.

Del blomkålet ud i store stykker (ca. 2 stk. pr. kuvert), og gnid dem med lidt olivenolie, salt og krydderblandingen.

Bag dem på en bageplade i ca. 20-25 min., til de har taget godt med farve, og er blevet møre.

bulgur
5 min.
Bulgur

Kom bulgur i en skål med lidt salt, og hæld kogende vand over, til det står ca. 2-3 cm over bulguren. Lad bulguren trække i 10-15 min. med låg på, til alt vandet er absorberet.

appelsincashewnødderhjertesalatyoghurt 3,5 %
10 min.
Grønt

Skyl appelsinen, og riv skallen fint. Læg skallen til side til senere.

Pil appelsinen, skær den i skiver, og skær derefter skiverne i mundrette bidder.

Pluk salaten ud i blade, og skyl dem. Vend salat, appelsinskal og yoghurt sammen i en skål.

Rist cashewnødderne let på en tør pande, og hak dem derefter groft.

rosiner
30 min.
Anretning

Løsn bulguren med en gaffel, og vend appelsinstykker og rosiner ned i. Smag til med lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber.

Anret bulguren med blomkål ovenpå og den cremede salat på siden. Slut af med et drys nødder.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Ras-el-hanout er arabisk for "leder af butikken" og indeholder traditionelt en blanding af de bedste krydderier, sælgeren har at tilbyde. Denne ras-el-hanout indeholder 16 (siger og skriver seksten) forskellige ingredienser, heriblandt rosenblade og safran og er krydret, sød og elegant.

Ras-el-hanout indeholder: Kanel, kardemomme, spidskommen, sort peber, koriander, chili, paprika, fennikel, anis, kommen, muskatnød, allehånde, nelliker, ingefær, rosenblade og safran.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
827 kcal
Fedt:
52,4 g
heraf mættede fedtsyrer:
7,8 g
Kulhydrat:
60 g
heraf sukkerarter:
12,6 g
Kostfibre:
7,8 g
Protein:
19,9 g