0
Bagt græskar med ris, syrlig agurk og harissayoghurt

Bagt græskar med ris, syrlig agurk og harissayoghurt

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
hokkaido græskar
1 min.
Græskar

Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft. 

Skyl og rens græskarret grundigt. Du behøver ikke at skrælle det.

Skær det ud i både, og fjern kernehuset.

Vend bådene med en smule olivenolie, salt og friskkværnet peber. Bag dem møre og gyldne i 20-25 min.

ris
10 min.
Ris

Sæt risene over at koge efter anvisning på pakken.

agurklimerødløg
15 min.
Grønt

Skyl agurken, og pil rødløget. 

Skær agurken i små tern, og hak rødløget super fint med en skarp kniv.

Vend løg og agurk sammen i en skål med masser af limesaft og fintrevet -skræl.

harissagræsk yoghurt, 10%
25 min.
Yoghurt

Vend yoghurt og harissa sammen i en skål, og smag til med en smule salt.

30 min.
Anretning

Anret ris og græskar på en tallerken, og kom rødløg og agurk over. Slut af med at komme den krydrede yoghurt rundt om.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Harissa er en nordafrikansk tyktflydende stærk chilisauce med bla. hvidløg, kommen, spidskommen og koriander. Den er især fremstillet og brugt i Tunesien og er central i det tunesiske køkken – men bliver brugt overalt i Nordafrika og Mellemøsten.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.