Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Skyl kartoflerne, og skræl løget. Riv kartoflerne på den grove side af et råkostjern, og snit løget helt fint med en skarp kniv. Kom begge dele op i en skål, krydr grundigt med salt og friskkværnet peber, og knug så meget vand ud af massen som muligt.
Varm en stor pande op ved mellem varme, tilsæt en god sjat olie, og læg et ca. 2 cm højt lag af kartoffelblandingen på panden. Steg stille og roligt 3-4 min., vend så forsigtigt röstien, og steg yderligere i 3-4 min. Gentag, hvis du har mere kartoffelmasse.
Del fisken i kuvertstykker, og gnid dem med lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber. Læg dem i et ildfast fad, og bag fisken i ovnen i ca. 15 min.
Snit spidskål og mynteblade fint med en kniv, og hak kapers groft. Vend mynte, kapers, spidskål og creme fraiche sammen i en skål.
Anret den bagte fisk sammen med rösti og spidskålssalat på en tallerken.
Kundekommentarer ()