Kog rødbederne møre i letsaltet vand, 30-45 min. afhængig af størrelse. Gnid skindet af og riv rødbederne groft. Rør yoghurt, presset hvidløg, salt og peber sammen, vend rødbederne i og smag til.
Skræl gulerødderne og rens porren. Skær gulerødder, porre og squash i meget tynde strimler på ca. 10 cm længde. Vend dem med citronskal, salt og peber og bred dem ud på bunden af et ildfast fad. Kom fonden ved og forbag urterne ved 175°C i 8-10 min. Dup fisken tør og del den i ensartede portionsstykker og krydr med salt og peber. Tag urterne ud, læg fisken ovenpå og fordel smørret i små klatter henover. Bag fisk og grøntsager i yderligere 6-8 min. afhængig af fiskens tykkelse, til fisken er lige netop er gennembagt. Pas på ikke at give fisken for meget.
Hæld væden fra fiskefadet over i en kasserolle. Kom fløden ved og lad det koge ind til konsistensen er let cremet. Smag til med salt og peber.
Kommentarer og forslag til opskriften