
Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
Kom spelt i en gryde med rigeligt vand og lidt salt, og kog den i ca. 15-20 minutter. Dræn vandet fra, og lad spelten dryppe af i en sigte i et par minutter.
Gnid fisken i lidt olivenolie, krydderblandingen og lidt salt. Sæt den i et ildfast fad, men vent lidt med at sætte fadet i ovnen.
Skyl broccoli, og skær det ud i grove buketter. Tag gerne godt med stok med.
Skræl skalotteløg, og skær det i super tynde ringe.
Skræl grapefrugten, skær den i skiver, og derefter i mundrette bidder.
Pluk dilden ud i blade, og snit stilkene fint med en kniv.
Kom broccoliet op i en gryde, dæk bunden med vand, og tilsæt lidt salt. Damp broccoli under låg i ca. 5-7 min., til det er mørt med lidt bid.
Sæt fisken i ovnen, og bag ca. 12-16 min., til den er mør.
Vend skalotteløg, grapestykker, rosiner og dildstilke sammen med spelt, og smag det til med lidt salt og lidt olivenolie.
Anret det i bunden af en dyb tallerken med stykker af bagt fisk, broccoli og dildblade ovenpå. Slut gerne af med et par dråber god olivenolie over retten!
Velbekomme!
Imam bayaldi - krydderiblanding indeholder: Spidskommen, løgpulver, hvidløgspulver, sort peber, mynte, persille og kanel.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften