0
Bagt kuller med brændende kærlighed med sprøde og bløde løg, ristede boghvedekerner & persille samt rødbedesalat med peberrod

Bagt kuller med brændende kærlighed med sprøde og bløde løg, ristede boghvedekerner & persille samt rødbedesalat med peberrod

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
40 minutter
Opskriftstype:
Klassikere med et twist
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

melede kartoflerristede løgsødmælksmør
1 min.
Mos med ristede løg:

Skræl, skyl og del kartoflerne. Kog dem møre i rigeligt vand tilsat godt med salt. Så snart kartoflerne er helt møre, hældes vandet fra. Damp dem tørre på blusset. Mos kartoflerne igennem en purépresse, eller mos dem med en kartoffelmoser eller et piskeris. I en anden gryde bringes mælk og smør (0,5 dl mælk og 25 g smør pr. person) til kogepunktet, og det tilsættes kartoflerne under heftig piskning. Smag til med salt, peber og 2/3 af de ristede løg.

Fif: Brug ikke en elpisker eller foodprocessor, når du laver kartoffelmos. Det sprænger cellerne i kartoflerne, så de frigiver stivelse, og dermed ender du med det vi kokke kalder en ’lang’ mos, som er noget der minder om tyk tapetklister. 

boghvede kerner
2 min.
Boghvede:

Rist kernerne gyldne på en tør pande. Drys med lidt fint salt, og knus dem let - fx i en morter. 

boghvede kernerzittauerløgbredbladet persille
10 min.
Boghvede, løg & persille:

Pil løgene og snit dem, så fint du kan. Kom løgene på en stor varm pande i halvt smør/halvt olivenolie, og lad dem simre deri, til løgene er bløde og karamelliserede. Krydr med salt og sort peber. Pluk, skyl og hak persillen, og vend den i løgene sammen med de ristede boghvedekerner lige før servering (gem lidt persille til salaten).

peberrodrødbederbredbladet persille
15 min.
Bede salat:

Bederne skrælles og skæres i 1-2 mm tynde skiver på et mandolinjern. Læg dem i iskoldt vand, det gør dem dejligt sprøde. Rør en dressing af lige dele olivenolie, lys eddike, gerne æbleeddike, revet peberrod, hakket persille og sukker. Vend de skyllede og tørrede (gerne i en salatslynge) beder i dressingen. Sørg for at få bederne godt marineret, og krydr med salt og peber. Riv gerne ekstra peberrod over inden servering.

kullerfilet med skind
30 min.
Fisk:

Læg fileterne med skindsiden opad i et ovnfast fad med lidt olivenolie i bunden. Krydr med salt og peber på begge sider. Sæt fadet i en 160 grader varm ovn i 8-12 min. Pil forsigtigt skindet af fisken, og del den i portioner ved bordet.

40 min.
Anretning:

Som vist på billedet. Drys de sidste ristede løg over kartoffelmosen, og riv gerne lidt frisk peberrod over salaten. 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?