0
Bagt kuller med stegte perlebyg, savoykål, salvie & mozzarella

Bagt kuller med stegte perlebyg, savoykål, salvie & mozzarella

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

perlebyg
1 min.
Perlebyg

Tænd ovnen på 225 grader.

Kog perlebyg i rigeligt letsaltet vand i 12-15 minutter. Dryp byggen grundigt af i en sigte.

perlebygsavoykålrødløghvidløgsalvie
2 min.
Perlebyg og savoy

Skær kålen ud i strimler, undlad at skære stokken med - den kasseres. Steg kålstrimlerne på en pande i god olivenolie, til de begynder at blive gyldne og karamelliserede. 

Imens pilles og snittes hvidløg og rødløg fint.

Kom halvdelen af det hakkede hvidløg på panden med kål, og rist igennem et par minutter. 

Kom rødløg ved, og rist med i 1 minut.

Krydr med salt og peber. 

Tag kålene af panden, sæt dem til side, og hold dem lune.

Kom den kogte perlebyg på panden, hvor du stegte kål, sammen med et par skefulde god olivenolie. Lad byggen stege ved hård varme i 2-3 min., til den er gylden og sprød. Smag til med salt og peber. 

Kom det sidste hakkede hvidløg på panden sammen med plukkede og grofthakkede salvieblade (gem lidt til fisken).

Vend med den stegte kål.

kullerfilet uden skindfrisk mozzarellasalvie
20 min.
Fisk

Fisken deles i 2-3 stykker pr. person, og kommes i et smurt ildfast fad. Fisken krydres med salt og peber. Vend fisken i lidt olivenolie, top hvert stykke fisk med en pæn skive mozzarella, og drys med lidt salt, sort peber, olivenolie og et blad salvie. Bag fisken i ovnen i 10-12 minutter. 

citron
35 min.
Anretning

Som vist på billedet. Riv citronskal over retten til sidst. 

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?