0
Bagt laks i garam masala med stegte svampe og yoghurt

Bagt laks i garam masala med stegte svampe og yoghurt

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
ris
1 min.
Ris

Sæt risene over at koge efter anvisning på pakken.

løgsquashøstershatte
3 min.
Grønt

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Rens svampene, og skær dem ud i tykke skiver.

Skræl løgene, og skyl squashen. Skær løgene i kvarte, og squashen i store tern.

Vend løgene med en smule olivenolie og lidt salt, og sæt dem i ovnen på en bradepande. Bag i ca. 20 min., til de er møre og har taget farve.

tomatpassatagaram masala1østershatteASC laks med skind
10 min.
Sauce

Find en stor gryde frem, og sæt den over ved mellemhøj varme. Steg svampene i en smule olie i ca. 2-3 min. Tilsæt så krydderiblandingen, og steg yderligere i 1 minuts tid.

Kom tomatsaucen ned i gryden, krydr med salt, og tilsæt også gerne en god klat smør. Lad retten simre i ca. 10 min.

Skær fisken i kuvertstykker, og gnid dem med lidt olivenolie, salt og friskværnet peber. Læg fiskestykkerne i et ildfast fad, og sæt fadet ind under løgene i ovnen. Bag i ca. 15 min., til fisken er mør.

yoghurt 3,5 %squash
30 min.
Anretning

Smag saucen til en sidste gang. Lige inden servering, rører du yoghurten løst ned i.

Anret risene i bunden af en dyb tallerken med bagte løg, fisk og rå squash ovenpå. Slut af med at hælde saucen over retten.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

Garam masala indeholder: 40% spidskommen, 30% korianderfrø, 10% kanel, 10 % grøn kardemomme, 5% nelliker, 5%  laurbærblade

 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.