Start med at tænde ovnen på 230 grader varmluft.
Skrub jordskokkerne grundigt - gerne med en svamp eller børste. Fjern evt. urenheder og skær store jordskokker over, så alle jordskokkerne er ca. på størrelse med en golfbold eller mindre.
Vend skokkerne med lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber og bag dem på en bradepande i ovnen til de er møre og har taget masser af farve - ca. 25 min.
Tag fisken ud af køleskabet og dup den tør med et stykke køkkenrulle. Del fisken i kuvertstykker. Krydr med salt og peber og læg den i et smurt ildfast fad til senere - sæt ikke fadet på køl.
Skræl glaskållet og skær det i små tern.
Vask æblet og skær det i lignende tern. Skyl dilden og hak den fint, både stilke og blade. Gem evt. lidt blade til anretning.
Vend dild, yoghurt, glaskål og æble sammen i en skål og smag til med friskkværnet peber - og lidt fintrevet hvidløg. Kom ikke salt i da æbler og glaskål vil blive bløde inden servering.
Når jordskokkerne har været i ovnen i ca. 15 min, skruer du ned på 180 grader og sætter fisken ind i bunden af ovnen. Den skal bage med ca. 10-12 min.
Anret jordskokker og kulmule på en tallerken med den cremede salat på siden. Slut af med at komme evt. dildkviste over.
Velbekomme!
Kundekommentarer ()