0
Bagt kulmule på cremet perlespelt med grønne asparges og gulerod

Bagt kulmule på cremet perlespelt med grønne asparges og gulerod

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Grønne fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
kulmulefilet uden skind
1 min.
Fisken

Start med at tænde ovnen på 170 grader varmluft. Dup fisken grundigt med salt og friskkværnet peber, del den i kuvertstykker og læg dem i et smurt ildfast fad. Vent lidt med at sætte fisken i ovnen.  

perlespelt
5 min.
Perlespelt

Kom perlespelten op i en gryde med rigeligt, letsaltet vand. Kog til den er mør - ca. 15 min. Sigt herefter vandet fra, men gem lidt af kogevandet.

grønne aspargeskulmulefilet uden skindgulerøddercitron
10 min.
Asparges/fisk

Sæt fisken i ovnen og bag den ca. 15 min. 

Skyl asparges, knæk bunden af og skræl gulerødderne. 

Varm en pande op ved højeste varme og tilsæt et par dråber olivenolie. Steg aspargesene hårdt og kort så de tager farve på den ene side - max 1 minut.

Snit dem herefter i mundrette bidder med en kniv og kom dem op i en skål. Skyl citronen og halvér den. Brug samme pande som før og steg citronen på skærefladen til den har taget godt med farve.

Brug din kartoffelskræller til at lave lange tynde bånd af gulerødderne. Læg guleroden flat på skærebrædtet mens du skræller, det er nemmest. Kom båndene op i skålen til aspargesne sammen med masser af citronsaft fra den brændte citron, lidt salt og friskkværnet peber. Vend godt rundt.

perlespeltpecorino romanoskalotteløg
25 min.
Perlespelt

Skræl skalotteløget og hak det super fint med en skarp kniv. 

Sigt vandet fra perlespelten men kom ca. 1/2 dl/kuvert af vandet tilbage op i gryden. Giv spelten et hurtigt opkog, træk gryden fra varmen og riv osten fint ned i gryden. Tilsæt også et skvæt olivenolie, eller en klat smør, og de hakkede skalotteløg. Rør grundigt rundt, så spelten bliver godt cremet og smag til med salt og friskkværnet peber.

30 min.
Anretning

Anret de cremede speltkerner i bunden af en dyb tallerken med fisken ovenpå og aspargessalaten på siden.

Velbekomme!

Bonusinfo

Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.

Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.

Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.

Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?