
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
Del kyllingelåret i knæleddet, og gnid stykkerne med lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber.
Læg dem på en bageplade, og bag i ca. 30 min., til de er møre, og har taget godt med farve.
Skræl løgene, og skær dem i halve. Krydr dem på samme måde som kyllingen, og læg dem ind på bagepladen, så de kan nå at bage med i 20-25 min.
Skrab skrællen af ingefæren med en ske, og skær den ud i tynde strimler.
Sæt en gryde over ved mellemhøj varme, tilsæt et godt skud olivenolie, og også gerne en klat smør.
Sautér ingefær og krydderiblanding i 1-2 min., og kom så linserne op i gryden. Tilsæt lidt salt, og vend godt rundt. Dæk med vand, og lad det simre, til linserne er helt møre, og kogt sammen til en grød. Tilsæt evt. mere vand undervejs, hvis gryden er ved at koge tør.
Skær tomaterne ud i grove tern. Kom dem op i en skål, og krydr med lidt salt og et par dråber olivenolie.
Pluk korianderen ud i blade, og snit stilkene fint med en skarp kniv. Vend blade og stilke sammen med tomaterne.
Anret kylling og daal i en dyb tallerken med tomatsalat og bagte løg til.
- er en klassisk ”fattigmandsret” fra Mellemøsten, hvor den laves i flere udgaver, men altid består af ris, linser og som prikken over i'et de sprødstegte løg på toppen
Skagenfoods mujaddarablanding består af:
30% Spidskommenfrø, 25% Korianderfrø, 10% Allehånde, 10% Kanel, 10% Kommen, 10% Cayennepeber og 4% Laurbærblade, 1% Safran
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften