
Start med at skylle grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Tag gerne kyllingen ud af køleskabet 30 min. før, du går i gang med maden.
Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
Del hvert kyllingelår i to, og gnid dem med 1/2 spsk. olivenolie pr. pers. og godt med salt og friskkværnet peber.
Læg lårene på en bradepande med god plads imellem, og bag dem i ca. 35 min., til de er gennemtilberedte.
Skræl løgene, skær dem i kvarte, og vend dem med 1/2 spsk. olivenolie pr. pers., salt og friskkværnet peber. Kom dem ind til kyllingen, når den har bagt i ca. 10 min.
Dræn kikærterne for vand, kom dem op i en gryde med 1 spsk. olivenolie pr. pers., og lun dem igennem ved lav varme.
Tilsæt creme fraiche, og lad den koge op.
Skyl og riv citronen fint (gem skallen til senere).
Smag kikærterne til med krydderiblandingen og lidt citronsaft, salt og friskkværnet peber.
Skær broccoli ud i buketter, gerne med godt med stilk.
Skyl dem grundigt, og kom dem op i en gryde med lidt salt og ca. 1 cm vand.
Damp buketterne ved høj varme under låg i 2-3 min., til de er blevet møre, men stadig har en smule bid.
Tag dem op af gryden, og drys med citronskallen fra før.
Anret kikærterne i bunden af en dyb tallerken med kylling, løg og broccoli ovenpå.
Indeholder:
25% Chipotle, 25% sød paprika, 15% spidskommen, 15% paprikaflager, 15% tørret dild, 5% hvidløgspulver.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften