0
Stegt laks med kikærter, dampet porre og syrlig rødløgssalat

Stegt laks med kikærter, dampet porre og syrlig rødløgssalat

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
porrekikærter i vandflåede og hakkede tomater
1 min.
Porrer

Start med at skylle porrerne grundigt og fjern top og rod. 

Skær porrerne i 3-4 cm lange stykker.

Kom porrerne ned i en stor gryde og dæk dem ca. halvt med vand - og krydr med lidt salt. Lad porrerne dampe under låg i ca. 5-7 min til de er helt møre.

Tilsæt herefter de drænede kikærter og de hakkede tomater. Giv det hele et opkog og sluk så for gryden og lad det stå under låg til senere.

citronbredbladet persillerødløgsumak (sumac)
10 min.
Rødløgssalat

Skræl rødløget og skyl citron og persillen grundigt. 

Snit rødløget super super tyndt med en skarp kniv - eller endnu bedre, på et mandolinjern. Snit persillen igennem et par gange.

Bland rødløg og persille i en skål og tilsæt masser af fintrevet skal og saft fra citronen og smag til med sumakkrydderiet.

ASC laks med skind
20 min.
Laks

Dup fisken tør med et stykke køkkenrulle og krydr den grundigt med salt og friskkværnet peber.

Sæt en pande over ved høj varme og tilsæt en smule neutral olie. Læg fisken på panden med skindsiden nedad og giv evt. fisken et let tryk med en palet de første 30 sekunder af stegningen. Steg fisken i alt ca. 3-4 minutter på skindsiden og vend den herefter og steg den ca. 30 sekunder på den anden side. Har du en klat smør, kan du med fordel tilsætte den til panden, lige når du vender fisken.

30 min.
Anretning

Smag tomatsovsen til en sidste gang, og kog den evt. op igen - og anret så porrer, kikærter og tomat i bunden af en tallerken, med fisk og rødløgssalat ovenpå.

Velbekomme!

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

Smuk dybrød Sumak er et alsidigt krydderi, der tilfører en frugtig, syrlig og citrusagtige noter til din madlavning. Det er særligt populært i landene rundt om Middelhavet og i det mellemøstlige og Nordafrikanske køkken, hvor krydderier indgår i marinader, rubs og dips – eller drysses direkte på maden inden servering. Sumak er et af de få krydderier, der har en distinkt syrlig smag og anvendes derfor i det mellemøstlige køkken på samme måde som man andre steder i verden ville anvende eddike, citron eller tamarind.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?