
Start med at skylle broccoli, og skær den ud i store buketter.
Varm en stor pande op, og steg buketterne i en smule olie i 7-10 min., stille og roligt, til de har taget lidt farve og er møre med et godt bid.
Krydr med salt og friskkværnet peber.
Skyl agurken, og skær den i tynde strimler.
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Sæt en stor gryde let saltet vand over til at koge nudler i. Når vandet bulderkoger, koger du nudlerne efter anvisning på pakken.
Når de er færdige, dræner du dem for vand, og vender dem med lidt olie.
Krydr kulmulen med salt og friskkværnet peber, og bag den i ovnen i 10-12 min.
Lav en marinade af fishsauce og fintrevet hvidløg. Vend agurkestrimlerne heri.
Pluk fisken ud i bidder. Vend broccolibuketterne med sesamfrø. Anret nudlerne i bunden af en dyb tallerken med tangsalat, fisk, agurk og broccoli ovenpå. Hæld evt. overskydende marinade over retten.
Velbekomme!
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften