Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Skræl løgene, og halvér dem. Læg dem på en bageplade, og krydr dem med lidt salt, friskkværnet peber og lidt olivenolie.
Bag løgene i ca. 20 min., til de er helt møre, og har taget godt med farve.
Sæt linserne til at koge i rigeligt, saltet vand i ca. 15 min.
Del fisken i kuvertstykker, og gnid dem med lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber.
Læg fisken i et ildfast fad, og sæt den ind og bage nederst i ovnen i ca. 15 min., til den er mør.
Skyl radiser, og halvér dem.
Pluk dilden, og snit stilkene fint med en kniv.
Vend dildstilke og radiser sammen i en skål sammen med et par dråber olivenolie og godt med fintrevet citronskal.
Kom creme fraichen op i en lille kasserolle, og giv den et opkog.
Træk den fra varmen, og pisk små klumper af rygeost i med et piskeris. Smag til med lidt salt og friskkværnet peber.
Anret linserne på en tallerken med fisken ovenpå, og bagte løg og radiser ved siden af.
Kom saucen over fisken, og slut af med et drys dildblade.
Kommentarer og forslag til opskriften