0
Bagt fisk i blød hvedetortillas med syrlig kål og chilimayo

Bagt fisk i blød hvedetortillas med syrlig kål og chilimayo

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

spidskållimemynteavokado
1 min.
Grønt

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Skyl spidskål, og snit den super fint med en skarp kniv eller et mandolinjern.

Kom kålen op i en skål sammen med masser af limesaft og lidt salt. Knug og kram det hele godt sammen, og lad det trække indtil servering.

Halvér avokadoen, tag kødet ud med en ske, og skær det i mundrette stykker. 

Pluk mynten ud i blade, og snit dem fint med en kniv.

rødspættefilet
15 min.
Fisk

Rul fiskefileterne fra den smalle til den brede ende. Læg rullerne i et ildfast fad, og gnid dem med lidt olivenolie, salt og friskkværnet sort peber.

Bag fisken i ovnen i 10-15 min., til den er mør.

mayonnaisechipotle flagerTortilla hvede wraps - bløde
20 min.
Mayo

Rør mayonnaisen sammen med chiliflager efter smag.

Lun tortillas i ovnen i 2-3 min., og hold dem lune i et klæde.

25 min.
Anretning

Anret tortillas ved bordet med stykker af bagt fisk, avokado, kål og chilimayo. Husk at krydre avokado med lidt salt, og drys mynte over til sidst.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Chipotle er en jalapeno-chili, der er tørret og røget. Chipotle er en relativt mild chili, der gør den velegnet til mange forskellige retter. Brug den i gryderetter, dressing, mayo eller lav en lækker chilisauce baseret på chipotle. Den røgede smag giver en ekstra dybde, og gør chilien velegnet til gryderetter. Den er også lækker i mayonaise eller marinade, hvis retten lige skal have en pift af chili og røg. Chipotle er især populær i det mexikanske køkken

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
815 kcal
Fedt:
53,4 g
heraf mættede fedtsyrer:
6,8 g
Kulhydrat:
38,7 g
heraf sukkerarter:
4,9 g
Kostfibre:
14,5 g
Protein:
37,8 g