0
Bagt lyssej i kokos med spaghetti og broccoli
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
lyssejfilet uden skind
1 min.
Fisken

Tag fisken ud af køleskabet, og dub den tør med et stykke køkkenrulle. Del fisken i kuvertstykker. Krydr med salt og peber, og læg den i et smurt ildfast fad til senere. Sæt ikke fadet på køl.

Tænd ovnen på 160 grader.

broccoli
4 min.
Broccoli

Skræl stilken på broccolien, og skær derefter hele broccolien ud i grove buketter. Steg dem hårdt på en godt varm pande i 3-4 min. i en smule olie, til de har taget godt med farve, men stadig har bid.

Krydr med salt og friskkværnet peber, og gem den stegte broccoli til senere.

spaghetti, glutenfri
10 min.
Spaghetti

Sæt en stor gryde over med vand og et godt skud salt. Når vandet koger, tilsætter du spaghettien, og koger den i ca. 10 min., til de er al dente. Smag dig frem. Sigt vandet fra, vend spaghettien med en smule olie, og hold den varm i en skål under låg.

Sæt fisken i ovnen i ca. 15 min.

kokosmælkgrøn karrypastalime
15 min.
Kokos

Tilsæt lidt olie til en gryde, og varm den op ved mellem varme. Tilsæt currypasten, og lad den stege lidt af et minut eller to. Tilsæt herefter kokosmælken, og bring den i kog. Smag til med masser af limesaft, -skal, salt og peber. Brug også gerne lidt soya eller fishsauce, hvis du har.

koriander
25 min.
Spaghetti

Vend spaghettien op i kokossaucen. Hak korianderen groft, og tilsæt til den spaghettien. Smag til en sidste gang.

30 min.
Anretning

Anret spaghettien i bunden af en dyb tallerken med fisk og stegt broccoli ovenpå.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.