0
Bagt paupiette af rødspætte/skærising med lime/basilikum sauce, stegt broccoli, quinoa og dukkah

Bagt paupiette af rødspætte/skærising med lime/basilikum sauce, stegt broccoli, quinoa og dukkah

Tilberedningstid:
45 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
limebasilikum
1 min.
Basilikum-lime smør

Lad 25-50 g smør pr. person få stuetemperatur. Rør det med skallen fra limen (kun det grønne), lidt limesaft, hakket basilikum (brug det halve her) samt salt og lidt sukker. 

NB: Gem stilkene fra basilikummen til sovsen og gem lidt blade til pynt. 

broccolidukkah
10 min.
Stegt broccoli

Forvarm ovnen til 200 grader. Del broccoli i store buketter, og kom dem i et ildfast fad. Dryp med god olivenolie, og krydr med salt og dukkah. Bag broccoli, til den er mør.

quinoa
20 min.
Quinoa

Skyl quinoaen grundigt i en sigte, og kog den i rigeligt, letsaltet vand i ca. 20 min. Hæld den tilbage i sigten, og lad den dryppe af.

25 min.
Bagt paupiette

Læg fiskefileterne fladt ned på et skærebræt. Krydr med salt og peber, og smør med et tyndt lag basilikum-lime smør. Rul fileterne sammen fra den tykke brede ende mod den tynde. Kom rullerne i et passende ildfast fad gerne med en lille sjat hvidvin eller lidt æblemost i bunden. Har du ingen af delene, kan du bruge lidt vand. Dæk med et stykke bagepapir, og kom derefter HELT tætsluttende låg/stanniol over. Kom fadet i en 200 grader forvarmet ovn, og bag i ca. 15 min., til fisken er gennemvarm.

Husk! Gem væden og fedtstoffet fra fisken til sovsen!

limebouillon (høns)creme fraiche 38%basilikum
35 min.
Lime/basilikum sauce

Kog creme fraiche og bouillon op i en lille kasserolle sammen med basilikum stilkene. Når fisken er færdig, kommes al væden og fedtstoffet derfra ned i sovsen, og basilikum stilkene fiskes op. Sovsen blendes med en stavblender. Smag til med salt og peber. Kom den sidste halvdel af det hakkede basilikum i sovsen. 

45 min.
Anretning

Som vist på billedet. Pynt med det sidste basilikum.

Bonusinfo

Dukkah krydderiblanding indeholder: 20% HASSELNØDDER, 20% SESAMFRØ, 10% KORIANDERFRØ, 10% SPIDSKOMMEN, 10% SORT PEBER, 10% CAYENNE, 10%KANEL, 10%SALT 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?