0
Bagt paupiette af rødspætte/skærising med stegt broccoli, quinoa og dukkah

Bagt paupiette af rødspætte/skærising med stegt broccoli, quinoa og dukkah

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
45 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

limebasilikum
1 min.
Basilikum-lime smør

Forvarm ovnen til 200 grader.

Lad 25-50 g smør pr. person få stuetemperatur. Rør det med skallen fra limen (kun det grønne), lidt limesaft, hakket basilikum (brug det halve her) samt salt og lidt sukker. 

NB: Gem stilkene fra basilikummen til sovsen, og gem lidt blade til pynt. 

broccolidukkah
10 min.
Stegt broccoli

Del broccoli i store buketter, og kom dem i et ildfast fad. Dryp med god olivenolie, og krydr med salt og dukkah. Bag broccoli, til den er mør.

quinoa
20 min.
Quinoa

Skyl quinoaen grundigt i en sigte, og kog den i rigeligt, letsaltet vand i ca. 20 min. Hæld den tilbage i sigten, og lad den dryppe af.

25 min.
Bagt paupiette

Læg fiskefileterne fladt ned på et skærebræt. Krydr med salt og peber, og smør med et tyndt lag basilikum-lime smør. Rul fileterne sammen fra den tykke brede ende mod den tynde. Kom rullerne i et passende ildfast fad gerne med en lille sjat hvidvin eller lidt æblemost i bunden. Har du ingen af delene, kan du bruge lidt vand. Dæk med et stykke bagepapir, og kom derefter HELT tætsluttende låg/stanniol over. Kom fadet i en 200 grader forvarmet ovn, og bag i ca. 15 min., til fisken er gennemvarm.

Husk! Gem væden og fedtstoffet fra fisken til sovsen!

limebouillon (høns)creme fraiche 38%basilikum
35 min.
Lime/basilikum sauce

Kog creme fraiche og bouillon op i en lille kasserolle sammen med basilikum stilkene. Når fisken er færdig, kommes al væden og fedtstoffet derfra ned i sovsen, og basilikum stilkene fiskes op.

Blend sovsen med en stavblender, smag til med salt og peber, og kom den sidste halvdel af det hakkede basilikum i sovsen. 

45 min.
Anretning

Som vist på billedet. Pynt med det sidste basilikum.

Bonusinfo

Dukkah krydderiblanding indeholder: 20% HASSELNØDDER, 20% SESAMFRØ, 10% KORIANDERFRØ, 10% SPIDSKOMMEN, 10% SORT PEBER, 10% CAYENNE, 10%KANEL, 10%SALT 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?