Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Kom kartoflerne op i en kasserolle og dæk med vand. Tilsæt lidt salt og kog ca. 5-10 min. til kartoflerne er møre.
Rul fileterne sammen hale mod hoved. Krydr med lidt salt og læg dem i et smurt ildfast fad. Bag i ovnen ca. 10-12 min. til de er mælkehvide og møre.
Hak ca. 5-7 kapers pr kuvert.
Rør creme frisk, krydderblanding og kapers sammen i en lille skål. Smag til med lidt salt.
Snit spidskålet super tyndt med en skarp kniv. Skær pæren i tynde skiver og hak dilden fint - både stilke og blade. Bland det hele i en skål.
Anret kartofler og fisk på en tallerken med salaten ved siden af. Slut af med at komme lidt sauce over fisken.
Harissa er egentlig en chilisauce, der bruges i det nordafrikanske køkken. Vi har lavet en tør version, der blot skal blandes med 1/3 af henholdsvis vand, citronsaft og olivenolie. Bland chilipastaen til den konsistens, der passer dig.
Harissa indeholder: 20% sød paprika, 20% spidskommen, 15% chili, 15%koriander, 10% kommen, 10% hvidløgspulver, 10% pebermynte.
Kundekommentarer ()