0
Bagt rødspættefilet med 3 gange persille

Bagt rødspættefilet med 3 gange persille

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Persillesalat: Skyl persillen grundigt. Brug ca. 1/3 af persillebundtet. Pluk bladene fra stilkene, vend dem i lidt olie og krydr med løgringe fra et halvt skalotteløg.

Persillepuré: Skræl 400 g persillerødder. Skær dem i mindre stykker og kog dem møre sammen med resten af skalotteløget og 1 fed hvidløg. Sigt vandet fra og blend dem sammen med resten af persillen. Smag til med salt og peber.

Stegte persillerødder: Skræl resten af persillerødderne og kog dem "al dente". Sigt vandet fra og dup dem tørre med et stykke køkkenrulle. Steg dem gyldne i halvt smør/olie på en varm pande. Krydr med salt og peber.

Fisk: Krydr fileterne med lidt salt og peber. Fold dem på langs og placer dem i et smurt ildfast fad. Overdæk med stanniol og bag dem i en 225 grader varm ovn (varmluft) i 15 min.

Anretning: Læg fisken på den ene halvdel af tallerknen, en stribe persillepuré på den anden halvdel, lidt persillesalat ovenpå fisken som pynt og slut af med at sætte en halv persillerod på højkant bagved fisken (se billedet). Server resten i skåle.

Server sammen med små kogte kartofler.

Kommentarer og forslag til opskriften