
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 170 grader varmluft.
Skrub kartoflerne grundigt, kom dem op i en gryde med vand, så det dækker, og tilføj et godt skud salt.
Kog kartoflerne stille og roligt i 5-6 min, alt efter størrelse, og sluk så for gryden, og lad dem trække færdige under låg til servering.
Gnid rødspættefileterne med nogle dråber olivenolie, og krydr med salt og friskkværnet peber.
Rul dem fra hale mod hoved, og læg dem i et smurt ildfast fad - gerne med lidt afstand imellem.
Skræl majroerne, og skær broccolien ud i grove buketter, gerne med masser af stok på. Steg broccoli på en pande i en smule olie i ca. 4-5 min., til de har taget lidt farve, og er blevet møre med bid.
Skær majroerne i små tern på ca. 1x1 cm.
Sæt fiskefileterne i ovnen, og bag dem ca. 15 min, til de er møre.
Skyl og afdryp dilden, og hak den fint med en skarp kniv - både stilke og blade.
Skræl skalotteløget, og hak det fint med samme kniv.
Kom creme fraiche op i en lille kasserolle, og giv den et opkog. Smag den til med lidt salt, friskkværnet peber og godt med fintrevet skal fra citronen.
Giv creme fraichen et nyt opkog, og kom dild og skalotteløg ned i.
Anret kartofler og fisk på en tallerken. Kom majroerne ud over broccolien og saucen henover kartoflerne. Dryp evt. et par dråber citronsaft over fisken.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften