0
Bagt skærisingfilet med søde kartofler og råkost af rosenkål og æble

Bagt skærisingfilet med søde kartofler og råkost af rosenkål og æble

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

søde kartofler
1 min.
Søde kartofler

Tænd ovnen på 220 grader varmluft.

Skræl de søde kartofler, skær dem i grove både, og vend dem med lidt olie, salt og masser af friskkværnet peber.

Bag dem i ovnen i ca. 25 min. i et ildfast fad eller bradepande, til de er møre, og har taget godt med farve.

skærisingfilet uden skind
5 min.
Skærising

Tag fisken ud af køleskabet, og dup den tør med et stykke køkkenrulle. Rul hver filet sammen fra hale mod hoved, så de bliver til små tykke ruller, og krydr dem med salt og friskkværnet peber. Læg dem i et stort ildfast fad.

Når kartoflerne har været i ovnen i 15-20 min., skrues ovnen ned på 170 grader, og fisken placeres på en rille under kartoflerne. Bag i ca. 10 min., til fisken er mør.

rosenkålcitronrødt æblemyntetørrede abrikoser
10 min.
Råkost

Varm en tør pande godt op. Halvér citronen. og steg den på skærefladen, til den er branket godt.

Pil de yderste par blade af rosenkålene, hvis de ikke er pæne. Nu kan du enten pille resten af bladene af rosenkålene, hvis du har god tid, eller du kan snitte de hele rosenkål fint med en skarp kniv. Kom herefter kålene op i en skål.

Pluk mynten ud i blade, og tilsæt dem til skålen. Snit æble og abrikoser i tynde stænger, og kom dem ligeledes op i skålen. Smag til med masser af saft fra den brændte citron.

30 min.
Anretning

Anret fisken på en tallerken med de søde kartofler og råkosten på siden.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
495 kcal
Fedt:
17,9 g
heraf mættede fedtsyrer:
2,5 g
Kulhydrat:
51,2 g
heraf sukkerarter:
19 g
Kostfibre:
11,4 g
Protein:
25,3 g