0
Bagt rødspættefilet med kartoffelmos, stegt grønkål og appelsin

Bagt rødspættefilet med kartoffelmos, stegt grønkål og appelsin

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
bagekartofler
1 min.
Kartoffelmos

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Skræl kartoflerne, og skær dem i grove stykker.

Kog dem helt møre i vand, der dækker. Når kartoflerne er møre, hælder du vandet væk, moser kartoflerne med et piskeris, og tilsætter en god klat smør eller olivenolie. Smag til med salt og friskkværnet peber.

rødspættefilet
5 min.
Fisken

Gnid fiskefileterne med et par dråber olivenolie, og krydr med salt og friskkværnet peber. Rul dem sammen fra hale mod hoved, og læg dem i et ildfast fad. Vent lidt med at sætte dem i ovnen.

grønkålappelsincashewnødderchipotle flager
10 min.
Grønkål

Skyl grønkålen grundigt, og riv den af stilkene. Snit den fint med en kniv.

Skræl appelsinen, skær den i skiver og derefter ud i små mundrette bidder.

Rist nødderne på en tør pande, til de har taget en smule farve. Hak dem derefter groft med en kniv.

Sæt fisken i ovnen, og bag i ca. 15 min., til den er mør.

Tør panden af fra før, varm den op igen ved højeste blus, og tilsæt en smule olie. Steg grønkålen hårdt i ca. 3-4 min., til den er faldet sammen og blevet mør. Krydr med salt og friskkværnet peber.

Vend kål, appelsin og nødder op i en skål, og krydr med den røgede chili (chipotle flager). Bemærk, at du selv kan styre mængden af chili, men vær ikke for nærig.

græsk yoghurt, 10%
25 min.
Mos

Lige inden servering vender du yoghurten ned i kartoffelmosen uden at røre den helt ud.

30 min.
Anretning

Anret mosen i bunden af en dyb tallerken med den bagte fisk ovenpå og grønkålssalaten på siden.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Chipotle er en jalapeno-chili, der er tørret og røget. Chipotle er en relativt mild chili, der gør den velegnet til mange forskellige retter. Brug den i gryderetter, dressing, mayo eller lav en lækker chilisauce baseret på chipotle. Den røgede smag giver en ekstra dybde, og gør chilien velegnet til gryderetter. Den er også lækker i mayonaise eller marinade, hvis retten lige skal have en pift af chili og røg. Chipotle er især populær i det mexikanske køkken

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.