0
Bagt squash og hokkaido med grønkål, salatost og sprøde kikærter

Bagt squash og hokkaido med grønkål, salatost og sprøde kikærter

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

hokkaido græskarsquashkikærter
1 min.
Bagt grønt

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Skyl squash og græskar grundigt, og fjern evt. urenheder. Halvér græskarret, og fjern kernehuset. Skær græskarret i både, og squashen i rustikke stykker.

Vend begge dele med lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber.

Bag dem i ovnen i ca. 25 min., til de har taget godt med farve, og er blevet møre.

Dræn kikærterne for vand, vend dem med et par dråber olivenolie og lidt salt, og sæt dem ind og bage på en flad bageplade under grøntsagerne. Rør lidt i kikærterne engang imellem, og bag i 15-20 min., til de er gyldne og sprøde.

citrongrønkål
15 min.
Grønkål

Skyl grønkålen grundigt, og rib den af stilkene. Snit bladene fint med en skarp kniv.

Steg kålen på en mellemvarm pande i en smule olivenolie i 4-5 min., til den bliver mør, og falder en smule sammen. 

Kom kålen op i en skål, og smag til med lidt salt, masser af citronsaft og fintrevet citronskal. Kålen må godt blive ret syrlig.

salatost i ternharissapaste
30 min.
Anretning

Anret squash og græskar på en tallerken, og fordel harissa herpå efter smag. Drys med kikærter og grønkål, og kom osten henover.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Harissa er en nordafrikansk tyktflydende stærk chilisauce med bla. hvidløg, kommen, spidskommen og koriander. Den er især fremstillet og brugt i Tunesien og er central i det tunesiske køkken – men bliver brugt overalt i Nordafrika og Mellemøsten.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.