0

Bagt timiantorsk med franske ærter og svampe-beurre blanc

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Ærter: Skær baconen i 1 cm brede stykker på tværs af skiverne og rist dem næsten sprøde i en gryde. Hæld lidt af fedtet fra og kasser det. Kom perleløg og sukker ned til baconstykkerne og rist videre, til vandet er kogt væk og perleløgene har taget en gylden farve. Rør ærterne i, sauter yderligere 3-4 min. og smag til med salt og peber.

Beurre blanc: Rens svampene og skær dem i skiver. Hak skalotteløget fint og rist begge dele ved middelvarme i lidt olie til de er møre. Hæld eddike og hvidvin på og lad det koge ned til en tredjedel. Skær det kolde smør i små tern og kom dem i under kraftig piskning lige inden servering. Smag til med salt og peber.

Torsk: Del torskefileten i 4-6 ensartede stykker og læg dem på bagepapir. Rør timianbladene med lidt olie, salt og peber og pensl det på fiskestykkerne. Bag dem i ovnen ved 175°C – ikke varmluft – i ca. 10 min. til fisken er mælkehvid og gennembagt.

Anretning: Læg 2-3 spsk. ærter på midten af 4 tallerkner. Placer et stykke torsk på toppen og dryp saucen rundt om. Server med små kogte kartofler og blandet grøn salat til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.