
Kartofler: Skrub kartoflerne og skær dem i mellemstore tern. Varm lidt olie godt op i en dyb pande og rist kartoflerne gyldne deri. Skær tomaterne i strimler og kom dem på panden sammen med oliven, fond, oregano, salt og peber. Lad det simre under låg i ca. 10 min. til kartoflerne er møre. Vend spinaten i, smag til og server umiddelbart efter.
Fisk: Skær torsken i pæne portionsstykker, krydr dem med salt og peber og vend dem i mel. Rist fisken 2 min. på hver side i lidt olie. Kom hvidvinen ved og kog det ind til 1/3 – det tager kun et par minutter. Tag den møre fisk af. Pisk det kolde smør i væden på panden lidt ad gangen og smag til.
Server retten med dampede asparges eller broccoli og godt groft brød til.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften