
Fisk: Varm ovnen op til 170 gr. Kom lidt olie i bunden af et ovnfast fad, som du også vil servere fisken i. Læg fisken på olien og krydr med salt og peber. Bag fisken i 10-12 min eller til den akkurat ikke er gennemsigtig længere.
Garniture: Start med at koge rødbederne, så de stadig har lidt bid. Vask dem og kom dem i en gryde med saltet vand. De skal koge 15-20 min. Lad dem køle af og smut skallen af. Skær rødbederne i små tern og kom i en skål. Riv omtrent 1 spsk peberrod i og vend med citronsaft og 1 spsk olivenolie. Smag til med salt og peber og drys til sidst med grofthakket persille. Steg imens baconen sprød i en tør pande.
Anretning: Når fisken er færdig toppes den med rødbedesalaten, bacontern (jeg hældte også baconfedtet over – uha!) og drys med kapers.
Læs mere om Miras aktiviteteter på nettet og de sociale medier:
Miras madblog
Mira på Facebook
Mira på Instagram
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften