
”Tomatsauce”: Skær tomaterne i tern, hak hvidløget fint og snit basilikummen i fine strimler. Skær olivenkødet fri af stenene og hak det groft – det tager lidt tid, men er alt besværet værd. Rør tomat, hvidløg, basilikum, oliven, oregano, 4 spsk. olivenolie, salt og peber sammen og smag til.
Fisk: Skær fileten ud i 8 ensartede stykker, krydr med salt og peber og læg dem i et smurt ildfast fad. Fordel tomatblandingen henover og hæld hvidvinen ved. Bag fisken ved 200°C i ca. 15 min. til fisken er netop gennembagt.
Sauce: Hæld forsigtigt væden fra fisken over i en lille kasserolle og kog det op. Skær det kolde smør i små tern og pisk det i lidt ad gangen. Smag til med salt og peber.
Server retten med fx små kogte kartofler eller friskkogt pasta samt godt italiensk brød til.
Skagenfoods udvalgte sorte oliven er Leccino oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften