
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Skær kartoflerne i grove både, og vend dem med lidt olivenolie, salt og friskkværnet sort peber. Bred kartoflerne ud på en bageplade, og bag dem i ca. 25 min., til de er møre og gyldne.
Rib kålen af stilkene, og skær bladene i grove strimler. Skær æblet i små tern, og tomaterne i halve. Hak hvidløg og skalotteløg super fint med en skarp kniv.
Sæt en gryde over ved mellem varme. Tilsæt et godt skud olivenolie eller en klat smør. Tilsæt skalotteløg og hvidløg, og lad begge dele sautere et minut eller to, uden at det tager farve. Kom så kålen ned i gryden. Sautér i 3-4 min., til kålen er faldet godt sammen. Kom så creme fraichen op i gryden, og lad den koge lidt ind og tykne. Smag til med salt og godt med friskkværnet, sort peber.
Lun dellerne i 2-3 min. på hver side på en mellemvarm pande i en smule olie, eller varm dem i ovnen i 5-6 min. Hvis du steger dellerne, bliver de en anelse sprødere i kanten.
Anret deller og kartofler på en tallerken. Kom stuvet grønkål på siden med æbler og tomater over.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften