Start med at tænde din ovn på 220 grader.
Kom couscousen op i en stor skål. Dæk grynene med kogende vand, og læg låg på skålen. Lad couscousen trække til senere.
Vask forårsløgene, gnid dem godt ind i olivenolie, salt og friskkværnet peber. Læg dem på en bradepande med god plads, og bag dem i ovnen i ca. 20 min., til de har taget godt med farve og er blevet møre.
Pak hvidløgsfeddene med skræl ind i sølvpapir, så pakken lukker tæt. Alternativt kan du bruge en lille ildfast skål, men der skal være låg til. Bag hvidløgsfeddene i ovnen i ca. 25 min., til de er helt møre.
Dup kyllingebrysterne tørre med et stykke køkkenrulle. Krydr grundigt med salt og friskkværnet peber. Varm en pande op til mellem varme, og tilsæt en smule olie. Steg dem ca. 5-6 min på begge sider. Lad brysterne hvile nogle minutter efter stegning.
Mens kyllingebrysterne steger, deler du tomaterne i halve.
Skyl persille og mynte, og pluk bladene af stilken. Gem et par blade til anretning, og hak resten fint med en skarp kniv.
Løsn couscousen med en gaffel, og smag den til med fintrevet citronskal, rigeligt af din bedste olivenolie og salt og friskkværnet peber.
Vend tomater, mynte og persille op i couscousen.
Tag hvidløgene ud af ovnen, og mos det møre kød ned i en skål. Fjern al skrællen. Mos kødet til en grov puré med et piskeris, og pisk citronsaft og olivenolie sammen med hvidløgspureen, så du får en dejlig marinade. Smag den til med salt og rigeligt, friskkværnet peber.
Anret couscousen på en tallerken. Vend de bagte løg med hvidløgsmarinaden, og anret dem ved siden af couscousen. Kom kyllingebrystet på tallerkenen, og slut af med blade af mynte og persille.
Velbekomme!
Kundekommentarer ()