0
Bagte, nye rødbeder med garam masala, sprød salat og yoghurt

Bagte, nye rødbeder med garam masala, sprød salat og yoghurt

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
rødbederkartoflergaram masala
1 min.
Bag rødbeder & kog kartofler

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Start med at skrælle rødbeder og kartofler, og hold dem hver for sig.

Skær kartoflerne i små tern på ca. 1x1 cm.

Skær rødbederne i mundrette både.

Kom kartoflerne op i en gryde med vand, så det dækker, og et skud salt. Kog kartoflerne møre i ca. 5 min.

Vend rødbederne med lidt olivenolie, salt og krydderiblandingen. Bag dem på en bageplade i 20-25 min., til de er møre.

salatcitronbredbladet persille
15 min.
Lav salaten

Pluk salaten ud i blade, og skyl dem. Skær dem i grove strimler.

Pluk løvstikken ud i blade, og snit stilkene fint med en kniv.

Bland løvstikke og salat, og vend det rundt med masser af fintrevet citronskræl.

græsk yoghurt eller 3,5% yoghurt
30 min.
Yoghurt

Yoghurten smages til med lidt citronsaft, og krydres med lidt salt.

35 min.
Anretning

Dræn kartoflerne grundigt, og anret dem i bunden af en dyb tallerken med rødbederne ovenpå. Kom salaten over, og slut af med et par skefulde yoghurt henover retten.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Garam masala indeholder: 40% spidskommen, 30% korianderfrø, 10% kanel, 10 % grøn kardemomme, 5% nelliker, 5%  laurbærblade

 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.