
Ovnen tændes på 220 grader varmluft. Hvis du har en pizzasten, sættes den ind i bunden af ovnen.
Pizzakuglerne tages ud af køleskabet.
Peberfrugterne skylles, og deles i halve. Kernehuset skæres ud.
Læg peberfrugterne i et lag i et ildfast fad, og dryp med olivenolie.
Lad peberfrugterne bage på en rist midt i ovnen, mens du laver kødfyldet.
Cous-cousen hældes op i en skål, og der hældes kogende vand over, til det står 3-4 cm over grynene.
Sæt film over skålen, og lad grynene stå og trække i 5-10 minutter, til de er møre. Hæld evt. overskydende vand fra, og vend 1 tsk olivenolie pr. person ned i grynene, så de ikke klistrer sammen. Brug evt. en gaffel til at løsne grynene fra hinanden.
Persillen skylles, slynges tør, og hakkes mellemfint.
Vend 1/3 af persillen ned i yoghurten, og smag til med salt og peber. Resten af persillen skal bruges senere.
Løg og hvidløg hakkes mellemfint.
Løg og hvidløg steges i olie, til de bliver gennemsigtige.
Hæld babba ganoush-krydderiet ned i panden efterfulgt af kødet, og lad stege til kødet er gennemstegt.
Tilsæt resten af den hakkede persille til kødet.
Vend cous-cousen forsigtigt ned til kødet, og smag til med salt og peber samt evt. god chilisauce.
Kødblandingen fyldes i peberfrugterne, og fadet sættes tilbage i ovnen.
Pizzakuglerne formes/rulles ud til fladbrød med en tykkelse på omkring 1/2 cm. Dryp fladbrødene med vand og olivenolie, og bag dem i bunden af ovnen enten på pizzastenen eller på en bageplade.
Vend brødene efter 5 minutter, og bag dem færdige.
Servér de fyldte peberfrugter sammen med fladbrødene, evt. en god chilisauce og yoghurt-dressingen.
Baba ganoush er en klassiker i hele Mellemøsten. Bagte, mosede auberginer, som smager guddommeligt som tilbehør til alt fra grillet kød til dampet fisk!
Skagenfoods Baba ganoush krydderi indeholder: 25% sesamfrø, 25% spidskommen, 25% korianderfrø, 10% sorte peberkorn, 10% hvidløgspulver, 5% røget sød paprika
Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften