0
Bagte ris med aubergine og sprød salat
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
40 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Mælk, Selleri

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
rissorte  bønneraubergineparmigiano reggiano (Parmesan)cajun krydderitomatpuré
1 min.
Ris

Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft. Find et ildfast fad, gryde eller skål frem, som passer til det antal kuverter, du skal lave.

Dræn bønnerne for vand. Kom bønner, ris, tomatpure og krydderblanding op i fadet sammen med lidt salt og ca. 1 1/2 dl. vand pr kuvert. Rør det hele lidt sammen.

Skær auberginen i tynde skiver, og læg dem taglagt tæt henover fadet. Krydr med lidt salt og lidt olivenolie ovenpå. Sæt fadet i ovnen, og lad det bage i 30-35 min. 5 min. inden risretten er bagt færdig, river du parmesanost over auberginerne, og lader osten bage med og gratinere.

rød grapefrugtbredbladet persillespidskål
15 min.
Salat

Mens risene tilbereder i ovnen, kan du lave salaten.

Skræl grapefrugten, og skær den i skiver og herefter i mundrette bidder. Hak persillen groft - både stilke og blade. Soigner spidskålen, og skær den i mundrette stykker.

Bland persille, grape og kålen i en skål sammen med evt. overskydende grapesaft og et par dråber olivenolie. Krydr med lidt friskkværnet sort peber. Ingen salt!

40 min.
Anretning

Sæt fadet på bordet direkte fra ovnen, og anret salaten i små skåle.

Velbekomme!

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

Cajun krydderiet indeholder:

Spidskommen, sød paprika, hvidløg, cayenne, sort peber, timian, sennepskorn, oregano og havsalt

Cajun har sit navn fra Cajun-folket i Lousiana, der er efterkommere af franske kolonister, der blev fordrevet fra Acadienne i Canada af englænderne i 1775.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?