0
Bagte rødbeder på grønne linser med gedefriskost, bladselleri og persille

Bagte rødbeder på grønne linser med gedefriskost, bladselleri og persille

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
rødbeder
1 min.
Rødbeder

Tænd ovnen på 220 grader varmluft.

Start med at skrælle rødbederne. Skær dem i grove chunks, som vendes med lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber. Bag dem i ovnen, til de er møre - ca. 25 min.

grønne linser
5 min.
Linser

Sæt linserne over i rigeligt, letsaltet vand, og kog dem til at de er møre - ca. 15 min.

bredbladet persillesyrlige spiseæblerbladsellerihjertesalat
10 min.
Salat

Pluk salaten ud i blade og skyl dem.

Skyl æblerne, og skær dem ud i tern. Skyl bladsellerien, og snit den i tynde skiver. 

Skyl persillen, og pluk den ud i blade. Snit stilkene fint med en skarp kniv.

Vend salat, æbler, bladselleri, persilleblade og persillestilke sammen i en skål sammen med nogle dråber olivenolie.

frisk gedeost
30 min.
Anretning

Hæld vandet fra linserne, og smag dem til med salt, friskkværnet peber og et godt skud olivenolie.

Smør en god klat friskost ud i bunden af en dyb tallerken, og anret linserne ovenpå. Kom bagte rødbeder og salat på siden.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.