Fisk: Dup fileterne tørre, læg dem ved siden af hinanden og krydr med salt og peber. Fordel krydderurterne (fx dild, basilikum, estragon og kørvel) ovenpå og rul fileterne sammen om fyldet. Læg dem i et lille ovnfast fad, hæld hvidvin ved og dæk til med stanniol. Bag rullerne i en 200 grader varm ovn i ca. 10-12 min. (afhængig af størrelse).
Sauce: Skræl ingefærknolden - det gøres nemmest ved at skrabe skallen af med en teske. Riv ingefæren fint ned i en kasserolle, tilsæt hvidvinseddike og sigt væden fra fisken over. Lad det koge ind til væden er næsten forsvundet. Tilsæt fløden og lad det igen koge ind til ca. halvdelen. Tag gryden af varmen og pisk 30 g koldt smør i lidt ad gangen til saucen tykner let (smørret kan udelades). Smag til med salt og peber og sigt saucen inden servering.
Løg: Rens forårsløgene og del dem på midten. Kog 2 dl vand op sammen med 10 g smør og lidt salt og damp løgene deri 4-5 min. til de lige netop er møre.
Server retten sammen med små nye kogte kartofler, en blandet grøn salat og godt groft brød.
En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele historien og utvivlsomt også før. Wikipedia
Kommentarer og forslag til opskriften