
Marinerede rødder: Skræl skorzonerrødderne, del dem i 10 cm lange stykker og kom dem vand tilsat citronsaft, så de ikke bliver brune. Skræl rødbederne og skær dem i bjælker på tykkelse med skorzonerrødderne. Vend rødbederne med lidt olivenolie, salt og peber og bag dem møre ved 175°C i ca. 25 min. Kog skorzonerrødderne netop møre i letsaltet vand. Pisk 4 spsk. olivenolie, citronsaft og –skal, sukker, salt og peber sammen og smag til – det skal være surt, men ikke hvinende... Hæld halvdelen af marinaden over de varme bagte rødbeder og den anden halvdel over de nykogte skorzonerrødder. Lad dem trække 10 min.
Persillade: Pluk persillebladene af og hak dem fint. Hak også hvidløgsfeddet meget fint. Smelt smørret og 2 spsk. olivenolie i en lille gryde og kom persille, hvidløg, knust chili og eddike ved. Varm saucen igennem uden af den tager farve og smag til med salt og peber.
Fisk: Læg søtungerne på bagepapir og krydr med salt og peber. Bag dem ved 175°C i 10-12 min. – de må endelig ikke få for meget.
Anretning: Læg skiftevis skorzonerrødder og rødbedebjælker på midten af hver tallerken. Placer en søtunge ovenpå og hæld persillade henover. Server straks med fx bagte kartoffelbåde og blandet grøn salat til.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften