
Salaten skylles og slynges tør.
Løgene pilles, deles i halve og snittes ultra-fint.
Agurkerne skylles og deles på langs, og kernerne skrabes ud med en teske.
Snit agurken fint, og læg den i en skål sammen med rødløgene.
Tilsæt 1 dl riseddike og 2-3 spsk sukker pr. agurk til salaten. Rør, til sukkeret er opløst, og lad den trække, til I skal spise. Smag til, om der skal en smule mere sukker i.
Oksebøfferne steges i olie på en pande, til de er stegt røde.
Krydr med salt og masser af peber, og lad bøfferne hvile, mens brødene gøres klar.
Brødene lunes, smøres med mayonnaisen og fyldes med snittede salatblade.
Kødet skæres i tynde skiver på tværs af fibrene, og fordeles ovenpå salaten evt. sammen med god chilisauce.
Top op med agurk-rødløgs salaten og til slut de ristede løg.
~Velbekomme~
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften