
Husk at vaske hænderne grundigt, inden du går i gang. Skyl derefter alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk også at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skræl glaskål, og skær den i tynde strimler - brug gerne et mandolinjern. Snit chili fint. Pres saften fra halvdelen af limen. Pluk korianderbladene fra stilkene, og hak stilkene fint. Gem bladene til anretning. Skær radiser i tynde skiver - brug igen mandolinjernet. Riv den røgede cheddar fint. Vend det hele sammen, og smag til med salt, peber og en smule sukker. Lad salaten trække til senere.
Rør en tyk dej af 1 dl hvedemel, 1 tsk. bagepulver (kan udelades), ½ tsk. salt samt 1,5 dl vand. Skær fisken i ca. 2 cm brede strimler, og krydr dem med salt og krydderiblanding (Gem evt. lidt krydderiblanding til at drysse over til sidst). Vend strimlerne i lidt hvedemel og derefter i den tykke dej. Friter dem, til de er gyldne og sprøde. Du kan også stege dem på en stor, dyb, varm pande/gryde i masser af neutral olie (mindst 1 cm men gerne 2-3 cm olie.). Fisken steges primært på den ene side i ca. 3-4 min., til den er pænt gylden, hvorefter den vendes og steges, til den er sprød og gylden på den anden side også. De friterede fisk afdryppes på fedtsugende papir, og drysses med lidt fint salt.
Fif: for en mindre kompliceret og sundere version kan man i stedet ovnbage den krydrede fisk i en 200 grader forvarmet ovn i 8-10 min., til den nemt deler sig i flager. Her skal fisken altså ikke vendes i mel og dej.
Varm tortillas én efter én på en brandvarm pande uden fedtstof, til de begynder at blive gyldne med mørke pletter. Endnu bedre er det at vende dem direkte på en rødglødende kogeplade lynhurtigt. (Duer ikke på induktion og gas). Hold dem lune i et fugtigt viskestykke, efterhånden som de er klar.
Som vist på billedet med limebåde, og drysset med de plukkede korianderblade. Drys efter smag med det sidste krydderi ved bordet.
Mexicansk krydderiblanding indeholder:
35% spidskommen 10% paprika, 10% chipotle chili, 10% oregano, 10% sort peber, 10% ancho mulato chili, 5% pasilla chili, 5% løgpulver, 5% hvidløgspulver
Røget Farmhouse cheddar er fremstillet af komælk i regionen Summeset i England. Osten fremstilles på samme gård som kørene malkes, hvilket kaldes Single Farmhouse cheese. Denne ost modner i 12 måneder
Røget cheddar er en gammel engelsk tradition, som man har brugt i blandt andet burgere og sandwich. Det Engelske mejeri som fremstiller og sælger det i Danmark hedder ” Appel Wood”, hvorfor der er mange danskere der tror at engelsk cheddar er røget med æbletræ. Det er imidlertid røget med bøgetræ. Denne disciplin at ryge farmhouse cheddar med bøgetræ har Grand fromage nu tilegnet sig. Ostestykkerne er røget i begge ender, hvorfor det må anbefales at rive osten og blande den så røgsmagen fordeles.
Ostesmagen sammen med røgsmagen giver en utrolig fin afstemt Umami, i næsten alle former for varme retter og sauce. Såvel i fin vegetar retter. Er et godt supplement til parmesan) hvis man ønsker et tvist af røg.
Kommentarer og forslag til opskriften