0
Beef rendang med limesyltet grønkål
Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
40 minutter
Opskriftstype:
Malaysisk
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Rendang er en vidunderlig krydret ret, der stammer fra Indonesien. Den krydrede og meget aromatiske simreret stammer fra regionen Minangkabau i det vestlige Sumatra, og kan laves i et utal af variationer. Rendang er traditionelt set festmad, og mad man laver til religiøse højtider og andre store festlige begivenheder, hvor udsøgt mad er en selvfølge. Traditionen for rendang har nu bredt sig langt ud over regionen Minangkabau, og spises med velbehag i hele Indonesien og Malaysia, ja faktisk i det meste af Sydøstasien som fx i Thailand og på Filippinerne.

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

jasminris
1 min.
Ris

Kog risene efter anvisning på posen.

oksekød i strimlerrendang krydderikokosmælkcitrongræsingefærskalotteløglime
2 min.
Rendang

Brun kødet grundigt af i en gryde i lidt neutral olie. Tag kødet op og læg til side. Pil og hak skalotteløgene fint. Skræl og riv ingefær fint. Fjern de yderste blade på citrongræsset, og hak den nederste tredjedel ultrafint. Sautér løgene klare i gryden, hvor du brunede kødet, uden at de tager farve. Kom ingefær, citrongræs og krydderiblandingen ved, og sautér det med i 1-2 min., igen uden at det tager farve. Kom nu kødet, inkl. den væde der ligger derved, på, og hæld kokosmælken på.

Lad retten simre ved svag varme under låg til kødet er lækkert og mørt - det tager typisk 20-30 min.


NB. pas på den ikke koger tør - supplér evt. med lidt ekstra vand undervejs. 

Tag låget af gryden, og lad saucen koge helt ind, til den klistrer og sætter sig fast på kødet. Den skal være tyk og cremet. Smag retten til med lidt rørsukker, salt, revet limeskal og limesaft.

grønkållime
30 min.
Limesyltet grønkål

Rib grønkålen, snit den og kom den i en skål med lidt salt og limesaft. Knug kålen med dine hænder, og lad den trække, til den skal spises. Vend med lidt sukker.

40 min.
Anretning

Som vist på billedet. Servér de syltede kål og ris dertil.

Bonusinfo

Rendang krydderi: 25% spidskommen, 20% galangarod, 18 % korianderfrø, 10% grøn kardemomme, 10% gurkemeje, 5% chili, 5% nelliker, 5% kanel, , 2% stjerneanis.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?