
Skræl og kog kartoflerne møre i rigeligt, godt saltet vand. Damp dem tørre i et dørslag, og lad dem køle let af. Bræk de kogte kartofler i rustikke mundrette stykker, og vend dem med lidt lys eddike.
Skyl agurk og radisser, og skær dem i små tern - vend med lidt fint salt, og kom dem i en sigte - sæt til side til anretning.
Rør en dressing af lige dele lys, god eddike, grov sennep og olivenolie. Vend dressingen med de kogte kartofler, oliven (gerne skåret i skiver eller hakket) og revet parmesan (brug 2/3) samt halvdelen af karsen. Smag kartoffelsalaten til med lidt sukker samt salt og sort peber.
Steg eller grill pølserne, til de er gyldne og sprøde. Et godt fif er at stege ved medium til lav varme, og give sig god tid til stegningen. Det må godt tage 12-15 minutter at stege en perfekt pølse. For husk nu: En pølse skal serveres med følelse.
Som vist på billedet – revet parmesan og drys med det sidste karse.
Skagenfoods udvalgte grønne oliven er Nocellara oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften