
Soigner og halvér kartoflerne og kog dem i godt saltet vand i 7 minutter. Dræn vandet fra og damp kartoflerne tørre. Vend med god olivenolie og salt og peber. Skyl tomaterne - lad stilken blive på. Placer kartofler og tomaterne i et ovnfast fad og bag dem ved svag ca. 175 grader i 35 min. til kartoflerne er gyldne.
Fjern de yderste blade på spidskålet, og skyl det grundigt. Snit det så fint du kan evt. på et mandolinjern. Skyl og skær også bladselleri på samme mandolinjern. Pres citronsaft og vend det rundt med kålet og selleri og drys med skyllet og hakket persille. Lige før du serverer, vender du en dressing bestående af lidt honning (eller sukker), citronsaft og god olivenolie over, og vender rundt igen.
Brun medisterpølsen grundigt af på en godt varm pande med neutral olie. Skru ned for blusset når hele pølsen er godt brunet på begge sider og steg medisterpølsen færdig ved jævn varme i ca. 6-7 minutter på hver side, til den er gylden, sprød og gennemstegt. Krydr med friskkværnet peber.
Kom sovsen i en lille kasserolle - evt. med et lille skvat fløde eller vand og kog den forsigtigt op mens du rører/pisker deri.
NB: Sovsen kan snildt opvarmes i en mikrobølgeovn
Som vist!
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften