0
Baconpølser med cremede hvide bønner, spidskål og tomater

Baconpølser med cremede hvide bønner, spidskål og tomater

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Grønne kødretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

creme fraiche 38%skalotteløghvidløg
1 min.
Hvide bønner

Dræn de hvide bønner for vand. Skræl hvidløg og skalotteløg. Snit hvidløg i tynde skiver, og hak skalotteløg fint med en skarp kniv.

Sæt en gryde over ved mellem varme, og tilsæt et godt skud olivenolie. Sauter hvidløg og skalotteløg 1-2 min. uden at de tager farve. Tilsæt så bønner og creme fraiche til gryden, og kog det godt igennem, så creme fraichen koger lidt ind. Smag til med salt og friskkværnet peber.

bacongrillpølser
5 min.
Pølser

Mens bønnerne koger lidt ind, kan du skære pølserne i mundrette bidder, og stege dem af på en godt varm pande i en smule olie. Gem pølserne i en skål til senere.

spidskåltomater på stilk, fx cherry, blomme eller cocktail
15 min.
Spidskål

Skær spidskålet ud i kuvertstykker - behold gerne stokken på. Skyl tomaterne. 

Kom spidskålet ned i en stor gryde, gerne så det hele ligger på bunden. Læg tomaterne ned oveni, og tilsæt et godt skud olivenolie, salt, friskkværnet peber og et par spsk vand, blot så der lige er lidt at dampe med.

Læg låg på gryden, og damp kål og tomater under låg i 4-5 min., til kålen er faldet en smule sammen, men stadig har bid. 

20 min.
Bønner

Vend pølserne ned i de cremede bønner, og smag til en sidste gang.

30 min.
Anretning

Anret bønner og pølser i bunden af en dyb tallerken, og kom kål og tomater ovenpå. Kom evt. olie/tomatsaft fra gryden over retten inden servering.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?