0
Bøllingsø gratineret rødspætte/skærising med spaghetti, peberfrugtrelish samt bagte tomater

Bøllingsø gratineret rødspætte/skærising med spaghetti, peberfrugtrelish samt bagte tomater

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
små tomater på stilk, f.eks cherry, blomme eller cocktail
1 min.
Semi-dried tomater:

Tomaterne halveres, og sættes med skærefladen opad i et ildfast fad. Krydr med salt og peber samt lidt sukker eller honning, og dryp med lidt af din bedste olivenolie. Bag dem i ovnen ved 200 grader i 20 min. Åbn gerne ovnen et par gange for at slippe damp ud. Når tomaterne er færdige, holdes de lune, og ovnen sættes op til 225 grader.

rød peberfrugthvidløgrødløgbredbladet persille
5 min.
Peberfrugtrelish:

Skyl peberfrugt, og skær den i tynde strimler. Pil rødløg og hvidløg, og snit begge dele så fint du kan. Skær dem evt. på et mandolinjern. Kom rigeligt olivenolie på en pande, og varm den op til medium varme sammen med de fintsnittede hvidløg. Når de så småt begynder at afgive duften af ristet hvidløg og bliver lysebrune, tilsættes rødløg og peberfrugter. Sauter ved medium varme, mens du vender ofte i et par min, uden at de tager farve. Tilsæt 5-6 spsk. sukker og 0,5-1 dl god lys eddike. Lad det koge ind til tyk sirup således at peberfrugterne nærmest glaseres af sukker og eddike. Når det er glaseret færdigt, krydres med salt og peber samt friskhakket persille. 

spaghettiBøllingsø
25 min.
Spaghetti:

Kog spaghettien i rigeligt, godt saltet vand i 7-8 min (Vandet skal smage salt som Middelhavet, siger italienerne). Kom den kogte spaghetti i et dørslag, og vend den med de bagte tomater og deres saft, peberfrugtrelishen samt halvdelen af osten, der er revet fint.

rødspættefiletBøllingsø
30 min.
Fisk:

Krydr fileterne med salt og peber, og fold dem, så de er lige tykke. Kom dem i et ildfast fad med lidt olie i bunden, og riv den sidste halvdel af osten over. Sæt fisken i en forvarmet ovn ved 225 grader, og bag i 5-7 min. (kødet skal være mælkehvidt), til osten er gylden og fisken færdig. Server straks.

35 min.
Anretning:

Som vist på billedet.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Bøllingsø er fremstillet af komælk fra Midtjylland. Det økologiske mejeri producerer denne fantastiske faste ost. De fire økologiske landmænd Mads, Gert, Niels og Bjarne gør en dyd ud af, at leve op til de økologiske krav.  Osten er en emmentalertype med de karakteristiske store huller og den søde nøddeagtige smag. Den er modnet cirka 8 uger. Osten færdigmodnes på Grand fromages affinageri. 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.