
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skræl løgene, og snit dem tyndt.
Varm en stor pande op, og tilsæt en generøs mængde olivenolie. Steg løgene stille og roligt i ca. 15 min., til de har taget godt med farve og er blevet møre. Krydr med salt og friskkværnet sort peber.
Kog risene efter anvisning på posen.
Skyl porren, og skær den i 3-4 cm lange stykker. Pil hvidløget, og snit det i super tynde skiver.
Kom porrer og hvidløg op i en gryde med en mængde vand, så det lige dækker bunden. Og lidt salt. Damp porrer og hvidløg under låg til porrerne er møre - ca. 4-5min.
Når risene er færdige, hælder du evt. overskydende vand væk, og vender tranebær og krydderblanding sammen med risene.
Vend stegte løg og rucola sammen.
Vend de varme porrer og hvidløg sammen med yoghurten i en skål.
Anret de krydrede ris i en dyb tallerken med porrer, løg og rucola ovenpå.
- er en klassisk ”fattigmandsret” fra Mellemøsten, hvor den laves i flere udgaver, men altid består af ris, linser og som prikken over i'et de sprødstegte løg på toppen
Skagenfoods mujaddarablanding består af:
30% Spidskommenfrø, 25% Korianderfrø, 10% Allehånde, 10% Kanel, 10% Kommen, 10% Cayennepeber og 4% Laurbærblade, 1% Safran
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften